23948sdkhjf

Her er fem tip til at gøre din webshop klar til black friday

Danskerne elsker at jage de gode tilbud på nettet, og det er derfor en god mulighed for de danske webshops til at få masser af kunder i forretningen.

Ifølge DIBS-rapporten Dansk e-handel 2018, vil danskernes onlineforbrug i år nå helt op på 133,5 milliarder kroner.

Med andre ord kan vi altså forvente at se noget af en online shoppefest d. 23. november, når black friday igennem ruller over os.

Vil du have en bid af kagen på black friday?
Der er mange ting, der skal planlægges og være styr på inden den store shoppedag.

DIBS by Nets har lavet en webshop-checkliste, der kan hjælpe de danske webshop-ejere til en succesfuld black briday:

1. Deltag aktivt i black friday
Først og fremmest skal du tage beslutningen fuldt ud om at deltage i black friday, med alt hvad det indebærer. Hvis du ikke deltager, så vil dine kunder sandsynligvis søge hen til dine konkurrenter.

2. Få styr på dine rabatter
Det er selvfølgelig vigtigt, at dine rabatter ikke giver røde tal på bundlinjen, men det kan stadig være en god idé at sælge nogle varer med et kalkuleret tab, hvis du ved, at du kan opnå mersalg på andre varer.

Forbrugerne forventer en betydelig rabat, så sørg for at du kan give det. Regn ud hvad der kan svare sig for din webshop - hvor meget ekstra skal du for eksempel sælge, hvis du giver 40 pct. rabat på nogle varer?

3. Koordinering mellem afdelingerne
Sørg for at få alle med på black friday-vognen og sørg for at alle ved, hvordan de bidrager til dagen.

Marketing skal for eksempel udsende nyhedsbreve om tilbud, lave online annoncer og så videre, mens kundeservice og salg skal være klar på telefonerne - og måske skal telefonernes åbningstid udvides på denne dag, mens tilbuddene stadig kører.

Har du et lager-team klar, der kan plukke varer og få dem pakket? Kunderne forventer at få deres købte varer i en fart.

4. Forbered webshoppen
Hvis din webshop bliver populær på black friday, kan du opleve at få meget trafik på din webshop, så vær sikker på, at driften spiller, og hav en tekniker klar, hvis der opstår problemer.

Tænk over hvad der ellers skal ske på din webshop på black friday. Skal der for eksempel være særlige rabatikoner, tilbudssider, farver, gratis fragt, nedtælling på tilbud, chat på alle sider i din webshop?

5. Levér kvalitet og øg loyaliteten
Vær ekstra opmærksom på at give dine kunder en god købsoplevelse hele vejen rundt, så kunden får lyst til at handle hos dig igen.

Det betyder for eksempel, at webshoppen skal være nem og lækker at navigere rundt på, tilbud og varer skal være til at forstå, det skal være nemt at betale for varerne, for eksempel med allerede udfyldte felter.

Og så skal varerne sendes i en fart, så kunderne hurtigt får sine nyindkøbte varer.

Du kan også gøre ekstra ud af købsoplevelsen med gratis fragt, rabatkoder til fremtidige køb og ekstra gratis gaver ved køb over et bestemt beløb.

Der er med andre ord masser af gå i gang med og der er også meget 'learning by doing', så gør dig nogle erfaringer i år og vær endnu bedre klædt på til næste år.

Hvornår afholdes black friday?
Black friday falder på dagen efter den amerikanske højtid thanksgiving, der altid ligger den fjerde torsdag i november.

Det vil sige:

Black friday 2018: D. 23. november.

Black friday 2019: D. 29. november.

Black friday 2020: D. 27. november.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11