23948sdkhjf

Dyrehandler ombyttede død fugl med ny

Håbede at ejeren ikke ville lægge mærke til det.

48-årige Anette Kjellegaard har haft sin nymfeparakit Stritter i 10 år, så de to kender hinanden godt, og fuglen er tam og tryg ved Anette. 

Men da hun fik den hjem fra en negleklipning i Bonnie Dyrecenter i Slagelse mandag eftermiddag, bed den hende pludseligt, og det gik hurtigt op for Anette, at hun havde fået den forkerte fugl med hjem. 

Det lyder som noget fra en Monty Python-sketch, men det viste sig, at Stritter var død under negleklipningen, og at dyrehandleren havde forsøgt at narre Anette med en næsten identisk fugl. 

Det skriver Ekstra Bladet. 

Bonnie Dyrecenter har erkendt historien og beklager. 

Anette Kjelleberg fortæller desuden, at hun mener, at Bonnie Dyrecenter efterfølgende forsøgte at købe hendes tavshed. 

- Jeg kan ikke bevise, at de forsøgte at få mig til at tie stille, men en fugl koster 250 kroner. Hvorfor skulle de ofre tre-fire tusinde kroner? Det kan jeg kun se en årsag til, og det var, at jeg skulle tie stille.

Den oplysning vil dyrehandleren ikke kommentere. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079