23948sdkhjf

Tv2 sætter fokus på butikstyverier

Statistikken siger, at der er færre tyverier, men butiksejerne siger noget andet. Og politiet har ikke tid.

Antallet af professionelle, organiserede butikstyverier er steget eksplosivt, fortæller flere butiksejere til Tv2, der i den kommende tid sætter fokus på emnet. 

Butikkerne oplever, at tyvene er blevet frækkere og for eksempel kan finde på ganske åbenlyst at rulle vogne med tyvekoster ud af forretningerne, skriver Tv2

Faktisk vurderer hele 40 pct. af de butiksansatte i en undersøgelse fra 2017, at der er kommet flere butikstyverier, og næsten halvdelen fortæller, at politiet ikke kommer ved henvendelser om tyverier. 

Politiets egne tal viser, at der er en faldende tendens i forhold til anmeldelser for butikstyverier, og spørgsmålet er, om det er udtryk for, at flere butikker finder det nyttesløst at anmelde problemet. 

- Hvis vi har taget en butikstyv og prøver at ringe efter politiet, så kan vi være evigt forvisset om, at de ikke kommer. Det er frustrerende. Det er det samme, som hvis du ringer efter en ambulance, og så kommer den ikke, siger fællestillidsmand Ulla Jensen fra HK. 

Dokumentaren 'Hvor er politiet?' sendes mandag den 19. og torsdag den 22. november klokken 20.00 på TV 2.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08