23948sdkhjf

Nu vil Ecco 3D-tilpasse skoene til den enkelte - direkte i butikken

Skoproducenten Ecco indleder et pilotprojekt i samarbejde med Dassault Systèmes hvor kunden kan få individuelt tilpassede sko 3D-printet direkte i butikken.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

Gå ind i en Ecco-butik, mål og analyser alt som har med din fod og gangstil at gøre, og gå ud af butikken med et par sko der er helt tilpasset dig. Det er ideen bag Eccos innovationsprojekt Quant-U.

Satsningen kommer fra Eccos eget innovations-lab og går ud på, at kundernes fødder analyseres både når de står stille, og når de går.

De data der indsamles bliver anvendt til at 3D-printe en mellemsål i silikone helt baseret på dine egne fødder.

– På den måde kan vi tilpasse os efter alle typer af fødder og forebygge mange typer af skader, udtaler Patrizio Carlucci som er chef for Eccos innovations-lab.

Aktuelt er 3D print af de særlige såler, kun muligt i Amsterdam og i Kina, men det er på vej beretter Mårten Gustafsson som er ansvarlig for Dassault Systèmes salgsorganisation i Nordeuropa.

- Det er en vigtig del af retailbranchen og det handler ikke om hvorvidt denne type løsningen kommer, men hvornår - det er kun et spørgsmål om tid. Det handler ikke kun om sko, men om alle typer beklædning, der vil trække i denne retning, siger han.

Du kan se en video om konceptet HER

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125