23948sdkhjf

GLS udvider med tre nye depoter

Nye depoter taget i drift i København og Odense. Stort GLS-byggeri i Horsens

GLS Denmark har åbnet nye depoter i København og Odense. Derudover bygger virksomheden et stort nyt depot i Horsens. Målet er at fremtidssikre høj sorterings- og distributionskvalitet - også i højsæsonen. Der er tale om en samlet investeringssum på 120 millioner kroner.

Mindre end et år efter udvidelsen af Depot København har GLS udvidet sin kapacitet i hovedstadsområdet med endnu et depot, beliggende kun 300 m fra det eksisterende.

Det nye depot er på 3.000 kvadratmeter, med plads til håndtering af op til 20.000 pakker pr. dag. Det er en væsentlig kapacitetstilførsel for det stadigt stigende antal e-handelspakker, som GLS oplever især i hovedsæsonen og frem til jul. Bygningsmæssigt er der mulighed for senere udvidelse og en fordobling af sorteringskapaciteten.

I Odense er GLS for nylig flyttet ind i nybyggede faciliteter otte kilometer fra det oprindelige depot. På 3.200 kvadratmeter kan der sorteres op til 25.000 pakker. Det er en kapacitetsforøgelse på 70 procent.

Endvidere er antallet af læsseramper fordoblet til 81. Det betyder, at virksomheden kan læsse flere distributionsbiler på samme tid og sikre direkte line hauls til systemets øvrige depoter - uden omlæsning på hubben Kolding. Dette gør GLS-netværket til en endnu stærkere enhed.

I Horsens er startskuddet gået for opførelse af det første GLS-depot i området. Det nye depot er bygget efter samme model som depotet i Odense og skal fremadrettet forsyne vækstregion Østjylland direkte.

Det får en sorteringskapacitet på 25.000 pakker pr. dag, samt mulighed for udvidelse. Depotet kommer til at betyde en væsentlig aflastning af GLS-depoterne i Kolding og Aarhus.

Udvidelser i hele Danmark
- Højsæsonens markant stigende pakkemængder fra vores kunder, har i de seneste år givet os kapacitetsmæssige udfordringer, siger Karsten Klitmøller, General Manager GLS Denmark.

- Derfor har vi valgt at investere i alle dele af landet, så vi også fremover kan sikre vores kunder høj kvalitet hele året.

I 2017 startede GLS Denmark det største udvidelsesprojekt i virksomhedens historie. Ud over de nævnte byggerier har GLS udvidet det allerede eksisterende depot i København to gange. Også i Herning har man udvidet og moderniseret. Derudover er der yderligere projekter er på tegnebrættet. Når projektet er gennemført, vil der, udover hubben i Kolding være i alt ni depoter.

Pakker 270.000 kunder
GLS Denmark og GLS Express er selskaber af GLS, General Logistics Systems B.V., der har hovedsæde i Amsterdam. GLS leverer pakker til mere end 270.000 kunder og tilbyder derudover ekspres- og logistikydelser.

GLS-koncernen dækker 41 europæiske lande i Europa og er også til stede i otte amerikanske stater samt i Canada. GLS råder over 18.000 medarbejdere og 30.000 køretøjer. I sidste regnskabsår transporterede GLS 584 millioner pakker og opnåede en omsætning på 2,9 milliarder euro. Det svarer til cirka 22 milliarder danske kroner.

Læs mere om: GLS;
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095