23948sdkhjf

Irma og Mødrehjælpen går sammen om at give børn en god jul

Med magasin, HuskMitNavn-kort og unikt design samler Irma ind til københavnske børnefamiliers jul

Sidste år søgte 8.402 familier om julehjælp hos Mødrehjælpen. I år forventes et tilsvarende antal.

Derfor gennemfører Irma og Mødrehjælpen en fælles indsats for at skaffe penge, så børnefamilier, der har det økonomisk svært, kan få en god jul.

Irmas huskunstner, HuskMitNavn, har designet specielle Til og Fra kort, som Irma sælger for 10 kr., der går ubeskåret til Mødrehjælpen.

HuskMitNavn har tidligere i år også dekoreret et sæt børnemøbler fra FDB Møbler. Det er netop er blevet solgt på hos Bruun Rasmussen Auktioner for 21.000 kr. som er doneret til Mødrehjælpen.

Gratis-magasinet Irma Krydderiet koster i december 10 kr., som også går ubeskåret til Mødrehjælpens julehjælp.

Sidste år sikrede Irmas kunder, at 229 børn og 112 familier kunne fejre jul.

- Jeg er stolt over, at Irma sammen med vores kunder på denne måde kan støtte Mødrehjælpens meget vigtige arbejde til fordel for udsatte familier, fædre og mødre i vores lokalområde. Fra tidligere år ved vi, at vores kunder i den grad bakker op og dermed gør en reel og mærkbar forskel for familier, der har det økonomisk svært, siger direktør for Irma, Søren Steffensen.

I Mødrehjælpen siger direktør Ninna Thomsen:

- Hos Mødrehjælpen er vi meget glade for, at Irma igen i år har valgt at indsamle til julehjælp. Over hele landet er der børnefamilier, som har det ekstra hårdt i julen, og derfor er vores julehjælp en vigtig håndsrækning til de mange, der har brug for vores støtte. Med Irmas kunders opbakning kommer vi et skridt nærmere vores mål om at hjælpe endnu flere økonomisk trængte børnefamilier i år, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125