23948sdkhjf

Fredericia får endnu et supermarked

Byen får nyt supermarked, når Spar åbner den 10. januar.
Den 10. januar bliver Fredericia et supermarked rigere, når Spar på Prangervej 87 åbner, hvor der tidligere lå en Kiwi, skriver VejleAmtsFolkeblad.dk.

Mange ansøgninger
De seneste måneder er der blevet arbejdet hårdt for at gøre den nye butik klar, og Spar-franchisetageren René Hartvig Clausager har næsten ansat det personale, han skal. To fuldtidsansatte og to deltidsansatte er ansat, og når butikken åbner, kommer der også til at være en lille håndfuld ungarbejdere på lønningslisten.

- Jeg får stadig ansøgninger. Jeg tror, at jeg fik fem i går, så jeg har rundet lige godt 500 i alt. Det havde jeg slet ikke regnet med. Jeg havde håbet på omkring 30 eller i det omfang, siger René Hartvig Clausager til VejleAmtsFolkeblad.dk.

Klargør butikken
For tiden arbejder håndværkere og René Hartvig Clausager intensivt med at få lokalerne gjort helt klar.

- Der halter jeg lidt endnu, men jeg har en forhåbning om at være i plads i løbet af de næste 14 dage. Vi fik ny kassesluse leveret i går, de er ved at sætte edb til i dag og tømreren går og snedkererer. Der kommer noget hele tiden, men ellers er der blevet malet og vi er ved at være i gang med at sætte inventar op, så det begynder at lysne, siger han til VejleAmtsFolkeblad.dk.
Læs mere om: Spar
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11