23948sdkhjf

Zalando tester levering direkte i stuen - til kunder der ikke er hjemme

I efteråret lancerede bpost og Zalando en engangstest i Belgien for at undersøge Zalando-kundernes muligheder for levering og afhentning direkte i hjemmet.

Testen fokuserede på at finde ud af, hvordan kunderne reagerer på den nye tjeneste, og hvor komfortable de var med idéen om, at en leveringsperson har adgang til deres hjem, når de ikke er til stede, fortæller Zalando i en pressemeddelelse. 

testens første fase blev 750 online-kunder spurgt om deres villighed til at afprøve tjenesten, og om hvordan de ville have det med at modtage en pakke eller få en sådan afhentet, når de ikke var hjemme.

Undersøgelsen viste, at 50 pct. af online-kunderne ville føle sig godt tilpas med at afprøve levering i hjemmet af bpost.

Smarte låse og døre
I den anden fase blev de deltagende hjem udstyret med en såkaldt »smart dørlås« og »smart dørklokke«.

Ved hjælp af denne teknologi kan kunderne automatisk åbne deres dør, hvor end de befinder sig, og således give adgang til deres hjem. Kunderne blev bedt om at bestille varer på Zalando og planlægge en levering med bpost. De planlagde også afhentning af varer, som de ønskede at returnere.

Et væsentligt resultat af testens anden fase var, at kunderne virkelig er overbeviste.

Faktisk tilkendegav 90 procent af deltagerne, at de ville fortsætte med at bruge teknologien efter testen. Det tyder altså på, at komfort vinder over bekymring, når hardwaren først er installeret, og folk har oplevet tjenesten.

- Afprøvning er dybt forankret i Zalandos DNA. Vi nytænker og fornyr hele tiden vores tjenester for at tilbyde vores kunder mere fleksibilitet og variation. Levering i hjemmet kunne være en interessant ny mulighed for vores portefølje af tjenester. Teknologi åbner for en lang række muligheder, men vi er også opmærksomme på, at kunder kræver gennemsigtighed og detaljerede oplysninger om tjenesten. Sammen med bpost ser vi frem til at indgå i en tæt dialog med vores kunder, siger Jan Bartels, VP Customer Fulfilment and Logistics hos Zalando.

Måden, som tjenesten fungerer på, er meget simpel.

Ved ankomsten ringer bpost-budet på den "smarte dørklokke", der er direkte forbundet med kundens telefon. Kunden identificerer bpost-budet og låser døren op via sin telefon. bpost-budet stiller pakken ind og lukker døren.

Leveringen streames; kunden kan overvåge hele processen og interagere med leveringspersonen.

Kunden har uanset årsag eller tidspunkt altid mulighed for at nægte adgang. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063