23948sdkhjf

Genbrugs-julegaver hitter

I år er især genbrugt legetøj og Royal porcelæn populært hos kunderne.

Med få dage til jul tegner der sig et klart mønster: Danskerne er vilde med genbrug, og det er mænd og kvinder i alle aldre og samfundslag, der finder unikke gaver til at lægge under juletræet.

Der har altid været et marked for brugte møbler, tøj og nips, men i perioder har det været mere populært at købe nyt. Den trend er skiftet nu, skriver loppesupermarkedet Kirppu i en pressemeddelelse. 

- Vi åbnede det første loppesupermarked i 2014, og dengang var der ikke mere travlt til jul end vi havde resten af året. Men dét har ændret sig. I år har vi en vækst på 10-15 procent i december i forhold til sidste år. Og det er især ting til hjemmet, der er populære, fortæller direktør Morten Bøjland fra Kirppu, der driver 10 loppesupermarkeder i Danmark.

Den grønne dagsorden
Loppemarkeder og genbrug har altid været populært blandt danskerne. Uanset om det har været spejderne, der samlede ind for at tjene til næste års sommerlejr eller de velgørende organisationer, der har samlet ind til næstekærlige formål.

Efter en årrække hvor det har været populært at købe nyt, er det igen blevet hipt at købe brugt. Det bekræfter Kirppus danske direktør.

- Der kan være mange årsager til, at man går på loppemarked eller i genbrugsbutikker. Det kan være af økonomiske årsager, eksempelvis blandt studerende, enlige og seniorer. Men vi oplever i stigende grad, at det er af værdimæssige årsager blandt vores kunder, der på tværs af køn, alder og samfundslag tænker på klima og miljø, klodens ressourcer, den grønne dagsorden og et generelt oprør mod brug-og-smid-væk-samfundet med videre, fortæller Morten Bøjland, der også fremhæver, at folk fortæller personalet, at de gerne vil finde noget unikt til den, der skal modtage gaven.

I år har loppesupermarkedskæden oplevet stor tendens i køb af brugt legetøj, Royal procelæn og brugskunst generelt som populære julegaver.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156