Netto overtager Faktas lejemål
Netto rykker ind i den tidligere Fakta-butik på Trojels Knæ i Ribe, skriver JydskeVestkysten, og det bliver byen anden Netto-forretning.
Til mediet fortæller Carsten Hadsbjerg, udviklingsdirektør i Salling Group, at man ønsker at udvide butikken til en størrelse på 1000 kvadratmeter mod de nuværende 800 kvadratmeter, og den udvidelse er Salling Group nu i dialog om med udlejer og Esbjerg Kommune. Det er dog endnu uvist, hvornår den nye Netto i Ribe kan åbne.
- Vi har endnu ikke tidsplanen helt klar, for den afhænger af arbejdet med en ny lokalplan for området, men det er klart, at i og med at vi allerede har overtaget lejekontrakten, så vil vi selvfølgelig gerne i gang med arbejdet hurtigst muligt, siger Carsten Hadsbjerg til JydskeVestkysten.