23948sdkhjf

Butikskæde bliver landsdækkende ved at redde konkursramt kollegas butikker

Overtager fem af WeCoverYous otte butikker og ca. 35 medarbejdere.

Danmark og de danske kunder til IT-hardware og ekspertreparationer, smartphones, covers og accessories præsenteres for en ny landsdækkende IT-butikskæde.

Med fremover 22 butikker bliver den formentlig landets største uafhængige kædeforhandler for løsninger til både private, gamere og erhverv.

Det sker med LabTechs overtagelse af fem ud af kollegaens WeCoverYous otte forretninger og webshop, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

LabTech Data A/S med base i Aalborg har hidtil drevet 17 butikker med tilhørende værksteder i Nord- og Midtjylland samt Sjælland og København.

WeCoverYou-konceptbutikkerne været stærke i landets andre egne som Sydjylland, Fyn og på det øvrige Sjælland.

WeCoverYou, der siden 2013 fra Odense har ekspanderet, blev for kun 10 dage siden begæret konkurs – men er nu for de fleste butikkers og medarbejderes vedkommende alligevel reddet.

WeCoverYou-forretningerne i Aalborg, Herning, Esbjerg, Kolding, samt Rosengårdscenteret i Odense fortsætter som hidtil, mens WeCoverYous anden butik i Odense City, samt i Vejle og Aarhus må lukke.

Til gengæld driver LabTech, der de senest år er firedobbelt Børsen Gazelle, i forvejen en forretning i Aarhus.

Både nethandel og lokale butikker
Kunderne vil få gavn af sammenlægningen med den forøgede ekspertise, det øgede antal varenumre og den landsdækkende servicegaranti, fremhæver direktør i LabTech Data samt det nye datterselskab WCY A/S, Frank Bisgaard Andersen.

- Overalt har vi set et stort potentiale i Wecoveryou’s forretningskoncept og kompetente medarbejdere. Selv om fremtiden i høj grad drejer sig om nethandel er det vores erfaring, at både private og erhvervskunder samtidig ønsker en lokal forretning at blive rådgivet og serviceret i. På de fleste hidtidige butiksadresser har vi derfor set det økonomisk rentabelt at fortsætte, forklarer han.

Frank Bisgaard Andersen tilføjer, at han opfatter det som ”prikken over i’et,” at stifteren og den hidtidige WeCoveryou-ejer, Johnny Nielsen, har villet følge med over som fremtidig COO.

- Johnnys flair og visioner for hvilke produkter, der er salgbare, er i mine øjne helt i top. Nu skal der bare samme styr på omkostningerne, som i det øvrige LabTech. WeCoverYou’s koncept forsætter som hidtil, understreger Frank Bisgaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109