Supermarked modtager Aarhus Kommunes Handicappris
Kvickly i Veri Centret i Risskov er en rummelig arbejdsplads, der er meget åben over for medarbejdere med særlige behov.
Derfor modtager dagligvarebutikken Aarhus Kommunes Handicappris, som bliver uddelt for ottende gang, skriver stiften.dk.
- Kvickly gør en ekstraordinær indsats ved at ansætte personer med handicap. De gør noget, som ikke mange gør, nemlig at give mennesker med handicap en chance på arbejdsmarkedet. Det er prisværdigt og beundringsværdigt, står der i indstillingen.
Der er lige nu 16 personer ansat på særlige vilkår i butikken i Risskov.