Brødvirksomheden Kohbergs direktør, Peder Christensen, havde ret, da han i forbindelse med offentliggørelsen af 2017-regnskabet spåede, at Kohberg heller ikke i 2018 ville komme til at tjene penge.
Det afslører han i JydskeVestkysten, uden at sætte beløb på størrelsen af det ventede underskud.
AnnonceI 2017 havde Kohberg et underskud efter skat på 5,7 millioner kroner, og året før endte med et minus på 28,7 millioner.
- Det er et benhårdt og ekstremt presset marked, men vi håber, at vi her i 2019 vil komme til at se et positivt resultat af en række investeringer, vi har gjort i 2018, siger Peder Christensen til JydskeVestkysten.
AnnonceTil Food Supply oplyste han sidste år, at Kohberg regnede med at investere omkring 30 millioner kroner på især nyt produktionsudstyr i løbet af 2018.
AnnonceSamtidig har virksomheden brugt en del ressourcer på en ny markedsføringsstrategi, som skal hæve Kohbergs markedsandel fra de nuværende cirka 18 procent.
Annonce Annonce