23948sdkhjf

Stormagasin lukkede alle butikker: Skulle nå hjem til håndboldkamp

Vejene og gaderne var tomme søndag sidst på eftermiddagen, da de danske håndboldherrer kæmpede i finalen om at blive verdensmestre.

Og stormagasinet Salling var ikke nogen undtagelse, for ledelsen valgte nemlig at lukke tidligt, så de ansatte kunne komme hjem og se håndboldkampen.

Det skriver de i et opslag på deres Facebookside, hvor der er også er kommet en hel masse kommentarer.

- Det er sgu personalepleje på højeste plan, skriver Dorthe Klim Larsen, hvis kommentar har fået 113 likes.

Kommentarerne på supermarkedskædens opslag er overvejende positiv, og især Dannebrogs-emojis er der mange af i kommentarsporet.

Gjaldt kun Salling
Stormagasinet lukker på en almindelig søndag først klokken 18, men opgøret i Boxen i Herning startede allerede klokken 17.30, og med den ændrede åbningstid kunne det lade sig gøre for flere medarbejdere at nå hjem til kampstarten.

Salling Group ejer også Bilka, Føtex og Netto, men disse butikker lukkede ikke tidligere, hvilket skabte en vis frustration blandt nogle af deres medarbejdere.

- Personalegode… Arbejder desværre i Bilka. Vi er under samme ’hat’ i Salling Group. Men der er åbenbart forskel i samme firma, skriver Jens Thomsen i kommentarsporet på Sallings opslag.

Danmark vandt over Norge i VM-finalen søndag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078