23948sdkhjf

Davidsens Tømmerhandel tredobler bundlinjen

Den familieejede byggemarkedskæde afsætter millioner til ekspansion på erhvervsmarkedet

Byggemarkedskæden Davidsens Tømmerhandel kom ud af 2017/18 med vækst i både omsætning og indtjening. Mens omsætningen blev 1,853 mia. kr., voksede resultatet til 39 mio. kr. – en tredobling i forhold til 2016/17. 

- Tallene afspejler indsatsen for at styrke vores økonomiske fundament det seneste år. Vi har solgt flere ejendomme fra og reduceret vores varelagre for at frigøre kapital til kommende investeringer. Målet har været lønsom vækst, og det har vi nået, siger Henrik Clausen, administrerende direktør i Davidsens Tømmerhandel, og fremhæver en solid fremgang i salget på erhvervsmarkedet.

- Vi har en ambition om fortsat at vokse forretningen, og det seneste år har vi skabt et solidt fundament til nye investeringer, tilføjer han. 

For året 2019 forventer Davidsens Tømmerhandel A/S et højere aktivitetsniveau og et resultat før skat på linje med årets resultat ekskl. salg af ejendomme. 

Ekspansion på erhvervsmarkedet
Ifølge Henrik Clausen fortsætter ledelsens fokus på at automatisere og øge effektiviteten. Men nu sættes der også fart på investeringer med et anseeligt millionbeløb, som skal styrke tilstedeværelsen på det vigtige erhvervsmarked og føre til udvikling af nye, digitale værktøjer til håndværkere. 

Sideløbende med ambitionerne om ekspansion på erhvervsmarkedet i nye dele af landet sætter ledelsen millioner af til udvikling af digitale værktøjer, der hjælper erhvervskunder til f.eks. lettere varebestilling, administration og projektstyring. 

- Digitalisering er et vigtigt område i byggeriet. Der er ingen tvivl om, at digital teknologi for mange vil blive afgørende for konkurrenceevnen fremover. Derfor ser vi gode muligheder for, at vi ved at udvikle nye og let anvendelige digitale værktøjer kan hjælpe kunderne til at effektivisere den daglig drift og opgavestyring. Så det er et område, vi vil investere betragteligt i de kommende år, og som vi forventer os meget af, siger Henrik Clausen. 

Davidsens Tømmerhandel er rent familieejet med 13 trælaster og byggemarked i Sønderjylland, Trekantsområdet, Aarhus, Odense og på Sjælland. Hertil kommer en webshop til private og professionelle.

Davidsens Tømmerhandel A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 1.853 1.800
Resultat af ordinær primær drift 57 23
Resultat før skat 51 18
Årets resultat 39 13
Balancesum 934 984
Egenkapital 273 234
Gns. antal fuldtidsansatte 702 731
Regnskabsåret blev afsluttet 30.09.2018.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094