23948sdkhjf

Genåbnede Fætter BR-butikker flytter til udkanten af byen

Over halvdelen af Salling Groups Fætter BR-butikker skal være såkaldte boksbutikker med meget mere plads.

I løbet af de kommende måneder vil Salling Group åbne 26 Fætter BR-butikker over hele landet, og mere end halvdelen af disse vil flytte ind i tidligere Toys'r'us-butikker. 

Det skriver Børsen i dag. 

Toys'r'us var kendetegnet ved at være såkaldte boksbutikker, der er en del større end en typisk gågade-butikker, og som oftest ligger i udkanten af byen. 

Det gælder for 14 ud af de 26 butikker, mens de resterende butikker er en gågadebutik i København, en i Aalborg og 10 butikker i storcentre. 

- Vi vælger at åbne mange boksbutikker, fordi de er store nok til det, vi vil med dem. Det har været vigtigt for os at sprede de 26 butikker ud over landet, så alle kan komme til en butik indenfor en rimelig afstand, og så kan vi lave mange flere spændende ting på de kvadratmeter, vi nu får, frem for at genåbne de mindre BR-butikker, siger Fætter BR-s nye chef, Charlotte From. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125