"Kære kunde. Du er udvalgt til at modtage et gratis produkt fra Matas med værdi op til 699 kroner".

Sådan en sms har du måske fået på din telefon i løbet af den seneste tid. Matas står som afsender, og beskeden virker ganske troværdig, fordi den er skrevet på korrekt dansk.

Men det skal du ikke lade dig snyde af, fortæller it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra virksomheden CSIS. 

- Netop Matas-sms'erne har skabt opmærksomhed hos os, fordi den er på fejlfrit dansk. Meget tyder derfor på, at det er folk med dansk islæt, der står bag denne type sms, og den er falsk, siger han.

De senere år er it-svindlere blevet bedre og bedre til at producere beskeder, der ser troværdige ud.

Senest har Skattestyrelsen udsendt en advarsel om ikke at falde i svindlernes mailfælder omkring frigivelsen af årsopgørelsen.

Her sker der ofte en stigning af falske mails og opkald, som du bare skal ignorere, lyder rådet.

De mails, du modtager, indeholder typisk et link til en anden hjemmeside. Men her skal du tage dine forholdsregler, siger Peter Kruse.

- Du bør altid se, hvilken hjemmeside du vil lande på. Har den hjemmeside, du bliver ført hen til, overhovedet noget med afsenderen at gøre?, siger Peter Kruse.

- Hvis du flytter musen hen på linket, vil det blive vist, hvor du bliver ført hen, tilføjer han.

Kan du her se, at det eksempelvis ikke er Matas' eller Skats hjemmeside, du bliver ført videre til, skal du bare slette mailen igen.

Ved sms'erne kan det til gengæld være sværere at tjekke afsenderen. Her skal du derfor være ekstra opmærksom på ikke at trykke på linket og i stedet slette beskeden.

Sådan lyder det fra Henrik Larsen, der er chef for DKCERT og bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed.

- I nogle tilfælde kan du komme til at downloade en virus, når du trykker på et link - uanset om det er på computeren eller telefonen, siger han.

Det sker dog forholdsvist sjældent. Typisk vil du blive ført videre til en hjemmeside, hvor svindlerne prøver at lokke konto- eller NemID-oplysninger ud af dig - også kaldet phishing-metoden.

- Vælger svindlerne den løsning, har du mulighed for at stoppe, før du taster noget ind, og så sker der ikke mere, siger Henrik Larsen.

Det handler derfor om at være skeptisk og årvågen, hvis der tikker en mail eller sms ind med et tilbud, som ser ud til at være for godt til at være sandt, siger Henrik Larsen og Peter Kruse.

/ritzau fokus/