23948sdkhjf

Optiker på Fisketorvet hyldet for voldsom vækst

Louis Nielsen på Fisketorvet har oplevet vækst på 31 procent og blev hyldet på stort seminar.

Louis Nielsens hold fra Fisketorvet placerede sig solidt i rampelyset, da optikerkædens 77 butikker var samlet til det årlige firmaseminar i Kolding og i den forbindelse hyldede de bedste butikker ved en stor prisuddeling.

Det fortæller kæden i en pressemeddelelse. 

Butikkens medarbejdere blev hædret fra scenen foran alle Louis Nielsens medarbejdere, og med i hæderen fulgte en statuette og en kontant præmie på 5.000 kr.

Louis Nielsen-butikken modtog prisen som den Louis Nielsen-butik, der procentvis, har øget sin omsætning mest af alle butikker i Danmark.

Og det er heller ikke så lidt, butikken på Fisketorvet har vækstet. Butikken, der åbnede i 2016, havde sidste år en vækst på 31 pct. i omsætning.

En inspiration for de andre
Hele holdet af medarbejdere var på scenen, hvor de blev hyldet og fik rosende ord med på vejen af prisudvalget.

- Butikken på Fisketorvet har formår at samarbejde og frem for alt forståelse for deres kunder og god kundeservice. Butikken går langt for kunden, og det belønner sig, fortalte Anders Hermansen, medlem af prisudvalget, fra scenen.

Butikschef, Alex Vang Olsen, er glad for prisen, og æren giver han videre til hele holdet.

- Vi er glade for anerkendelsen, og jeg er især glad på holdets vegne. Holdet har virkelig fortjent hæderen. Jeg er i særlig grad stolt af, at kunderne i den grad bakker os op. Det betyder selvfølgelig rigtig meget, fortæller han.

Louis Nielsens adm. direktør Mads Nygaard, havde også store roser til butikken, da butikken blev hædret på scenen.

- Det overgår min vildeste fantasi, at en af vores butikker har vækstet med 31 pct. på et helt år. Det er et flot stykke arbejde af en butik, der befinder sig i et område præget af høj konkurrence. Butikken på Fisketorvet er en stor inspiration for alle de andre butikker, siger Mads Nygaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156