23948sdkhjf

Tøjkoncern er gået konkurs

Solo Company, der driver 26 butikker og 34 datterselskaber, er taget under konkursbehandling.

Det skriver finans.dk ifølge Dansk Details nyhedsbrev.

Ifølge konkursboets kurator, advokat Søren Christensen Volder fra Bech-Bruun, skyldes konkursen et svigtende salg.

Udover koncernselskabet Solo Company ApS er også et indkøbsselskab taget under konkursbehandling.

Til gengæld lever de datterselskaber videre, hvorfra Solo Companys 26 butikker rundt om i Danmark formelt bliver drevet.

De mange datterselskaber kører videre uden en direktion, da direktøren for selskaberne, Claus Astrup-Larsen, for to dage siden trak sig fra posten, uden at en afløser er kommet til.

Solo Company beskæftiger 134 ansatte, hvoraf mere end 100 af dem er fuldtidsansatte.

I det seneste offentliggjorte regnskab fra 2017 havde Solo Company et underskud på 1,2 mio. kr. Året forinden var underskuddet 5 mio. kr.

Det er ikke første gang, at Solo-kæden bliver ramt af en konkurs. Det samme skete i 2014, hvorefter koncernen genopstod under et nyt ejerskab. Solo-kæden blev stiftet i 1988 og har siden solgt både herre- og dametøj.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093