23948sdkhjf

Tøjgigant lukker vigtig butik i Kolding

H&M i Helligkorsgade i Kolding står til lukning med udgangen af januar 2020. Det skriver Jydskevestkysten.

H&M-koncernen vælger i stedet at fokusere sine kræfter i byen på kædens butik i Kolding Storcenter, oplyser tøjkæmpens kommunikationsafdeling.

Butikken i Helligkorsgade blev åbnet for 33 år siden i 1986, og er dermed en af H&Ms ældste butikker i Danmark.

- Vi har været glade for at have butikker både i Koldings gågade og i storcenteret, men det nuværende lejemål på gågaden giver rent størrelsesmæssigt ikke mulighed for at tilbyde vores kunder H&M's fulde sortiment, hvilket vi foretrækker at kunne gøre for at skabe de bedste resultater og servicere så mange kunder som muligt, forklarer Sara Juel Andersen fra H&M til Jydskevestkysten.

Kæden afviser ikke, at man på sigt igen vil åbne en butik i Kolding midtby, men det kræver lokaler på minimum 1500, gerne 2000 kvadratmeter.

Når butikken lukker vil berørte medarbejdere få tilbudt arbejde i andre af H&Ms butikker i Trekantområdet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078