23948sdkhjf

Tusindvis følger apotek på arabisk: Politiker frygter glidebane

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

På Djursland har apotekskæde fået over 6000 medlemmer på en Facebook-gruppe, hvor en ansat rådgiver kunderne på arabisk.

En af Djurslands største Facebook-grupper hedder noget overraskende 'Ebeltoft-Rønde-Kolind apotek på arabisk'. Her rådgiver den arabisktalende farmakonom Yazan Alahmad ligesindede i medicinhåndtering, tilskudsordninger og meget andet.

Siden gruppen blev etableret i november 2017 har den fået over 6000 medlemmer, og de kommer fra hele landet.

- Jeg hjælper arabisktalende med at forstå regler, kulturen i Danmark og giver dem gode råd om forskellige produkter, fortæller Yazan Alahmad til TV2 Østjylland.

- Især mange over 50 år har svært ved at tale og lære dansk. De har brug for oplysninger, for at der ikke sker misforståelser, og det bliver farligt, fortsætter han.

Yazan Alahmad flygtede til Danmark fra Syrien i 2015 og er nu bosat i Ebeltoft. I hjemlandet arbejdede han som farmaceut, og nu er han så ansat som farmakonom på Djursland.

Hurtigt oplevede han og ejeren af de tre apoteker, Lisbet Høgh, et behov for en særlig service på arabisk.

- De arabisktalende kunder søgte Yazan. De fandt lynhurtigt ud af, at han jo kunne sproget og kunne hjælpe dem, forklarer Lisbet Høgh til TV2 Østjylland.

Og efter et stykke tid var det ikke længere kun i de fysiske butikker, at denne type kunder kunne få vejledning på deres modersmål.

Facebook-gruppen viste sig at ramme lige ned i et stort behov blandt dem, der ikke altid forstår, hvad lægen eller medarbejderen på apoteket fortæller dem.

- Her i Danmark er flere (af de arabisktalende, red.) trætte af, at lægen bare siger, de skal tage en panodil og et glas vand. I deres hjemland bliver der givet noget andet smertestillende, og man går også meget oftere til lægen, siger Yazan Alahmad.

En stor del af opgaven i videoerne og opslagene på arabisk i gruppen har derfor også været at fortælle om de kulturelle forskelle og eksempelvis forklare følgerne, hvad sygeforsikring Danmark egentlig går ud på.

Under de mange opslag lovprises den arabisktalende farmakonom for sin indsats. Yazan Alahmads chef er da også overbevist om, at han gør en stor forskel for rigtig mange.

- Vi er ellers ikke i stand til at formidle budskabet, så alle forstår det. Der er et behov, han er med til at formidle vores kultur, medicinhåndtering og hvor vigtig det er at tage medicinen, når den er ordineret af en læge, siger Lisbet Høgh.

Uden den rette hjælp frygter hun, at nogen ikke får taget livsnødvendig medicin og bliver alvorligt syge.

Alligevel er folketingspolitikeren Claus Kvist Hansen (DF) ikke udpræget fan af tiltaget hos apotekskæden, om end han medgiver, at det er stærkt set rent forretningsmæssigt.

- Udlændinge har pligt til at indrette sig efter vores normer, regler og kultur herunder sproget. Jeg synes, at det handler om at følge normerne, og her gør vi det muligt for dem at klare sig uden at lære dansk, siger Claus Kvist Hansen til TV2 Østjylland.

Han er nervøs for, at det bliver en glidebane, hvis der skal tages flere hensyn til indvandrere og flygtninge. Eksempelvis mener han, at det er rimeligt nok, at de selv betaler for en tolk, hvis de efter en periode i landet ikke har lært dansk.

- Jeg har ingen forståelse for, at nogen ikke får lært sproget. Hvis de har vandret helt fra Syrien, må de tage de forhold, der er her. Og så må de selv finde en løsning på at håndtere de udfordringer, det giver, hvis de ikke kan dansk, siger Claus Kvist Hansen.

Især på sundhedsområdet møder DF'eren dog stor modstand fra regionsrådsformanden Anders Kühnau (S). I forhold til lægehjælp og lignende mener socialdemokraten nemlig, at udlændinge skal hjælpes så meget, som det er nødvendigt.

- På det her område skal der ikke føres integrationspolitik. Det kan man gøre med alt muligt andet, men her er det relevant, at alle får den rigtige hjælp, siger Anders Kühnau til TV2 Østjylland.

Regionsrådsformanden vil faktisk arbejde for, at Region Midtjylland skal kopiere et tiltag fra Sjælland, hvor over 100 oplysende videoer kan ses på forskellige sprog på en særlig hjemmeside.

- Det er det helt rigtige at gøre. Både danskere og udlændinge kan have svært ved at forstå det til tider komplicerede sprog i sundhedsvæsenet, siger Anders Kühnau.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der har til opgave at kontrollere apotekerne. Herfra lyder det, at der ikke findes regler, som forbyder en apoteker at oprette en side på Facebook, hvor der informeres om lægemidler på andre sprog end dansk.

- At et apotek gør brug af de sprogkompetencer, som apotekspersonalet har og informerer borgere om lægemidler på fremmedsprog, ser vi blot som udtryk for god service, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Og fra Djursland er der under alle omstændigheder en helt klar opfordring fra apotekeren Lisbet Høgh:

- Hvis andre har en som Yazan, så synes jeg de skal gøre som os.

Hold dig opdateret med RetailNews
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Kopivarer koster milliardtab i salg og 3800 danske job

Topchef klar til at lukke Matas-butikker

Matas køber succesfuldt dansk makeup-brand for 135 millioner kroner

Matas-rival har tredoblet omsætningen: Satser nu på udenlandske kunder

Apotekeren rykker ind i Kvickly

Nu åbner de første apoteker i et nyt samarbejde mellem kæden Apotekeren og Kvickly.

Amazon vil sælge billige hudplejeprodukter med eftertragtede ingredienser

Nyhedsbrev

Bestseller og Salling Group går sammen i kampen mod Amazon

2

Udenlandsk gigant åbner sin første butik i Danmark

Matas-kunder støtter voldsramte kvinder med en lille halv million

Kopivarer: Meget mere bliver taget i tolden

Medie: Kapitalfond vil sælge Sportmaster

Flere pakker med kopivarer bliver fanget i tolden

Adidas sætter turbo på indtjening og salg

Rekordmange danskere bruger Svanemærket som pejlemærke

Helsam søger ny kædedirektør

Onlineapotek kåret som Årets Butik 2019

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Nyt update-magasin til medicinal.- og kosmetikbranchen

GS1 Denmarks sommerquiz

Indstilling til Danish Retail Award 2019

Nye lovkrav i Polen

Deltag i matchmaking til DanFish International 2019

Jeannett vender tilbage til Fagerhult

Tid til at stoppe wardrobing

Mange nye HR-funktioner med seneste Dynamics 365 for Talent - Måske du allerede har adgang

Stabelgitter - smuk og effektiv tyverisikring

Ubro SystemPac introducerer en ny biobaseret strækfilm

Interesseret i materialeteknologi? Og testfaciliteter?

Kvalitetes emballage til billige priser

Teknologi og innovation på folkemødet

Medlem af GS1Trade Sync? Få en komplet billedpakke med marketing- og planogramfotos for kun 100 kr

Dansk Energirådgivning deltager i innovative energioptimeringsprojekter i samarbejde med DAMRC

Holdbar emballageløsning til Eplehuset

Krydderier bliver til fjernvarme

Flotte displays i naturmaterialer

Miljø og kvalitet er i højsædet hos Filippa K

Opgør med hypen: Det her er blockchain

Kvalitet og smag frem for alt

Tid til at tænke leasing

Forbo præsenterer CO2 neutralt linoleum til møbler

Acne Studios' kamp for miljøet med miljøvenlig emballage

Fremtidens ruteoptimering til nutidens flåder

Send til en kollega

0.396