23948sdkhjf

Nu skal der udarbejdes standarder for el-løbehjul

Dansk Standard skal være med til at udvikle internationale standarder for el-løbehjul og -skateboards.

Siden januar har danskerne lovligt kunne køre på elektriske løbehjul og el-skateboards, og nu skal der fælles internationale standarder for de nye elektriske transportmidler.

Det oplyser Danmarks standardiseringsorganisation, Dansk Standard.

Ifølge Marika Vindbjerg, der er seniorkonsulent i Dansk Standard, har der været flere ulykker med de nye eldrevne køretøjer.

Blandt andet er hoverboards brudt i brand.

- Standarderne er for at sikre, at produkterne er kvalitetsmæssige sikre for brugerne, så der ikke er adgang til strømførende dele, og at det kan køre i regnvejr. Det skal også sikre, at de ikke bryder i brand, siger hun.

Det er Belgien, som har taget initiativ til, at der skal være såkaldte IEC-standarder på området, og i Danmark skal en gruppe også bidrage til, hvordan standarderne skal være.

Normalt tager det flere år, før standarderne er udarbejdet.

Standarderne skal sikre, at de nye transportmidler ikke er farlige i sig selv. Det betyder blandt andet, at der stilles krav til kontrol af fart, styring og maksimumfart. Standarderne er dog ikke lovkrav.

Marika Vindbjerg forklarer, at standarder ofte kommer, efter at produkter er kommet på markedet. For standarder bliver typisk først lavet, når der er kommet efterspørgsel på markedet, lyder det.

Lovliggørelsen af el-løbehjul og el-skateboards i Danmark er en forsøgsordning. Der stilles i forvejen en række krav til brugerne om lys, fart og alder.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.626