23948sdkhjf

- Den perfekte messestand har produkter, branding og godt lys

Selv om de sælger vidt forskellige produkter, har en hel del af de 155 udstillere på fødevaremessen Madværkstedet i København noget til fælles: Deres stand er udtænkt af de samme mennesker hos grafikervirksomheden Damgaard-Jensen.

- Vi har nok stået for standens udseende hos 15-20 stykker af de udstillere, der er her, fortalte konsulent Ole Højgaard fra Damgaard Jensen, da Food Supply mødte ham på hans rundtur i den store messehal på Lokomotivværkstedet.

Han nævnte Premier Is, honningproducenten Jakobsens og kaffeleverandøren Merrild Lavazza som nogle af dem, der kan takke Damgaard-Jensen for deres messestand.

- Vores kunder bruger jo typisk selve grundstanden igen og igen, men til mange af dem sørger vi for specialelementer til hver enkelt messe, så der er lidt nyt hver gang, fortalte Ole Højgaard.

- For eksempel har vi denne gang leveret et lykkehjul til Merrild Lavazza. Det er noget, der tiltrækker opmærksomhed, nævnte han.

Ifølge Ole Højgaard er især tre ting afgørende for, at en messestand er en succes: Der skal være nogle produkter, der skal være noget branding, og der skal være noget godt lys. Og så skal der naturligvis også være sammenhæng mellem kundens produkt og standens udtryk.

- Det duer ikke, at man sælger økologisk leverpostej og så reklamerer for det på et pvc-skilt, fastslog han og pegede på, at en af løsningerne hos Damgaard-Jensen er standmateriale lavet af bæredygtigt pap.

På Madværkstedet var Ole Højgaard ikke mindst ude for at se Damgaard-Jensens løsninger "i levende live", men han var der også for at se, om der måske var nye kundeemner.

- Jeg holder øje med, om der er nogle stande, hvor jeg tænker, at det kan gøres bedre. Og så kontakter jeg dem pænt. når messen er overstået, fortalte han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.426