23948sdkhjf

Jobopslag er ikke så effektive som før

Kun fire procent af danskerne er aktive jobsøgende, og hele 54 procent kigger aldrig på, hvad der rør sig på jobmarkedet.

Kun fire procent af danskerne er aktive jobsøgende, og hele 54 procent kigger aldrig på, hvad der rør sig på jobmarkedet.

Alligevel har hele 20 procent skiftet jobfunktion inden for de seneste seks måneder – og heraf har 16 procent helt skiftet arbejdsgiveren ud.

Det viser en helt ny undersøgelse fra Randstad gennemført i Danmark og 33 andre lande i verdenen, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse. 

- Vi mærker i øjeblikket at det er udpræget arbejdstagers marked og særlige markedet for stillingsannoncer ser ud til at gennemgå en forandring. Effekten af slå et stillingsopslag op i dag kontra for tre eller fem år siden er ikke den samme. Kandidatfeltet er simpelthen for snævert, der skal mere til herunder netværk og brugen af SoMe, hvis man skal være i stand til at rekruttere folk, siger Nima Astanehdost, der er administrerende direktør i Randstad og tilføjer:

-I anden regi måler vi i Randstad endvidere på antallet af stillingsopslag, og sammenligner vi januar 2018 med januar 2019, har der været en nedgang på hele fem procent i markedet, hvilket blot understøtter den tendens vi i øjeblikket ser, siger han. 

Det har selvfølgelige også betydning af vi i dag har en rekordlav ledighed, men Randstads administrerende direktør advarer også kandidater om ikke at blive for "laid back".

- Selv om der i dag er stor efterspørgsel efter kandidater, oplever vi også at mange brancher i disse år forandres og at det kan gå lynhurtigt – i det perspektiv er det naturligvis en god ide at holde sig orienteret om hvad der rør sig på jobmarkedet, herunder hvad er ens fremtidige karrieremuligheder, siger Nima Astanehdost.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078