23948sdkhjf

Amazon fordobler overskud til 24 milliarder kroner

Den amerikanske handelsgigant Amazon har tjent milliarder på nye softwareleverancer og nye afdelinger.
Amazon leverer et stort milliardoverskud i regnskabet for første kvartal af 2019. Overskuddet er mere end fordoblet i forhold til samme periode sidste år, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det lyder nu på 3,6 milliarder dollar - svarende til 24 milliarder kroner.

Rekorder
Det er sjette kvartal i træk, at Amazon leverer et overskud på over en milliard dollar, og fjerde kvartal i træk at overskuddet slår rekord.

Omsætningen steg samtidig med 17 procent til 59,7 milliarder dollar, hvilket var mere end forventet.

Det store overskud kommer efter en stigning i softwareleverancer og nye afdelinger i virksomheden.

Amazon leverer blandt andet software til streamingtjenesten Netflix og den digitale billedehjemmeside Pinterest.

Levering på én dag
Ud over regnskabet fremlagde Amazon en plan for, at særlige kunder i fremtiden vil kunne få leveret pakker inden for én dag, i stedet for inden for to dage, som det er i dag.

- Vores mål er, at vores program med gratis forsendelse på to dage skal sættes ned til en dag, siger Amazons finanschef, Brian Oslavsky.

Skiftet fra to til en dag er "smart", siger Neil Saunders, leder for GlobalData Retail, som analyserer data og medier.

- Det er et smart skifte, men også et, der bliver mere og mere nødvendigt, siger Neil Saunders.

Det særlige medlemskab hos Amazon koster 119 dollar om året. Her får man - ud over hurtig forsendelse - adgang til at streame musik, film og tv-serier.

Amazon har mere end 100 millioner særlige medlemmer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281