Taskebutik i Kalundborg lukker og slukker
Taskepigen i Kalundborg lukker, idet ejeren går på pension.
19-årige Freja Harring, der er tredje generation i taskefamilien, hjælper Carl Harring de sidste måneder i Kalundborg-butikken. Carl Harring har rundet de 70 år og går på pension.
- Det er derfor, vi lukker butikken i Kalundborg, oplyser Freja Harring.
To butikker fortsætter
- Taskepigen i Nykøbing og i Holbæk fortsætter, fortæller Freja Harring, der er udlært 1. august og efterfølgende gerne vil ud og rejse.
Butikken har i mere end 20 år været en del af bybilledet i Kalundborg.