23948sdkhjf

Coop fortsatte fremgangen i 2018

Coop næsten fordobler resultatet hjulpet godt på vej af ejendomshandel.

Den danske dagligvarekæmpe Coop har offentliggjort årets regnskab. 

"I et år med store udfordringer i form af ekstra store investeringer i ny teknologi, lukning af mange tabsgivende butikker og et presset marked i forandring, har Coop realiseret et tilfredsstillende resultat," skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Det samlede resultat for Coop Danmark A/S og de selvstændige brugsforeninger blev i 2018 et samlet overskud på 624 millioner kr., hvilket skal sammenlignes med resultatet i 2017 på 412 millioner kr.

Coop Danmark realiserede et resultat på 540 millioner kr. mod 303 millioner kr. året før.

De selvstændige brugsforeninger fik et resultat på 84 millioner kr. mod 109 millioner kr. Dette skyldes primært tab på faldende priser på brændstof samt resultatet for brugsforeningen på Grønland.

- Midt i en tid med omfattende forandringer med nye forbrugervaner og ny teknologi, har 2018 også budt på historiske forandringer for Coop, siger adm. direktør Peter Høgsted

- Vi solgte vores store ejendomskompleks i Aarhus, Sønderhøj og Center Syd, hvilket gav en stor ekstraordinær indtægt, som følge af et mangeårigt arbejde med at udvikle ejendommene.Vi lukkede godt 80 butikker med underskud, hvilket gav en stor ekstraordinær udgift. Og vi investerede ekstraordinært meget i fremtidens teknologi. At det samtidig har været muligt at fastholde en fornuftig drift og realisere et resultat, der er bedre end året før, er tilfredsstillende. Vi har dermed et godt udgangspunkt for at fortsætte den planlagte forandringsstrategi, der handler om at digitalisere virksomheden og udvikle dansk madkultur, fortsætter han. 

Coop familien omsatte i 2018 for kr. 42.796 millioner kr. (ekskl. moms) (2017: 43.690 millioner kr.). Renset for butikslukninger viser omsætningen en stigning på små 200 millioner kr.

Coop er ejet af 1,78 millioner medlemmer. I 2018 blev54.000 danskere nye medlemmer i Coop. Medlemmerne modtog bonus, medlemstilbud, personlige rabatter, gaver og præmier for 887 millioner kr. (820 millioner kr. året før). Det er det højeste beløb nogensinde.

For 2019 forventer Coop en fortsat positiv udvikling.

- Med en stærk start på året i første kvartal, voksende kundetilfredshed og mange nye tilbud til kunderne, der vil gøre deres hverdag lettere, forventer vi at fortsætte den positive udvikling i 2019. Alle vores kæder er lige nu i en udvikling, der gør, at vi for første gang nogensinde er godt på vej mod overskud i alle vores kæder, siger Peter Høgsted.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156