Varehuschef i Svendborg stopper med øjeblikkelig virkning
Føtex i Svendborg er blevet en varehuschef fattigere.
Kenneth Gade er stoppet med øjeblikkelig virkning. Det oplyser Fyens.dk
Hovedpersonen bekræfter over for avisen, at han er stoppet i Føtex, men vil i øvrigt ikke sige noget om årsagen.
- Jeg er stoppet efter gensidig aftale, og det er en del af aftalen, at det hele holdes internt, siger Kenneth Gade.
Hos Salling Group holdes der også tand for tunge. Her lyder det i et skriftlig svar fra kommunikationsafdelingen, at ansættelsesforhold og herunder jobskifte betragtes som en privat sag
Kenneth Gade har været varehuschef i Føtex i Svendborg i to år.
Klaus Slotsager er indsat som midlertidig chef i Føtex i Svendborg. Han er til daglig varehuschef i Rosengårdscenteret i Odense.