Fiskevirksomheden Prime Ocean i Skagen har tilbagekaldt et parti Ocean King røget, skiveskåret laks, fordi det er er gået galt med mærkaterne på pakkerne.
Produktet er mærket med for lang holdbarhed: Skiverne har to dages holdbarhed, men er mærket med en sidste anvendelsesdato 28 dage efter pakning. Der kan derfor være risiko for vækst af bakterier i produktet, oplyser Fødevarestyrelsen.
Pakkerne med et nettoindhold på 200 gram er solgt i Aldi-butikker i hele landet.