23948sdkhjf

20.000 ansatte hyldede grundlægger med kæmpe firmafest

Salling Group omdannede hovedkontoret til festivalplads, da 20.000 butiksansatte søndag holdt firmafest.

20.000 medarbejdere fra Salling Group tog søndag fri fra kasselinjer og lageroptælling for at sætte kurs mod Aarhus.

Her holdt supermarkedskoncernen et brag af et firmafest med 20.000 deltagere.

- Vi kalder det Danmarks største firmafest, siger administrerende direktør Per Bank, Salling Group.

Salling Group, der blandt andet omfatter kæderne Netto, Bilka og Føtex, har cirka 35.000 ansatte i Danmark.

Cirka 20.000 af dem havde tilmeldt sig festen, der bød på musik, mad og drikke ved kædens hovedkvarter i Årslev vest for Aarhus.

350 busser fragtede de ansatte til området, der blev omdannet til en festivalplads med to scener, der hver er 25 meter brede og omgivet af to storskærme.

Festdagen er en markering af, at koncernens grundlægger, købmand Herman Salling, i år ville have rundet 100 år.

Det handler ifølge direktøren også om at sige tak for indsatsen og skabe fællesskab på tværs af kæder og landsdele.

- Vi er meget decentralt placeret med 1000 butikker over hele landet. Det her giver os noget fællesskab og en mulighed for at være sammen, uanset om man arbejder på lager, på hovedkontoret eller et andet sted, siger Per Bank.

For tre år siden holdt koncernen en lignende fest. Det var for at markere, at Salling Fondene havde overtaget en del af aktierne i det daværende Dansk Supermarked.

Siden er Salling Fondene blevet eneejer, og sidste år skiftede man navn til Salling Group.

For tre år siden havde koncernen hyret navne som Lukas Graham, Gnags, Christopher og Dizzy Mizz Lizzy.

Festen fandt sted pinsedag, fordi langt de fleste butikker i forvejen har lukket.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096