23948sdkhjf

Pandora-direktør: Vi har forsømt vores brand

- Hvis jeg havde købt aktier til kurs 1000, der kun er en femtedel værd i dag, ville jeg også være frustreret, siger Alexander Lacik.

Pandoras administrerende direktør, Alexander Lacik, beskriver på sin Linkedin-profil sig selv som "turnaround architect", der blandt andet har haft succes hos den amerikanske gigant Proctor & Gamble.

Her tredoblede han omsætningen på mærket Head & Shoulders ved hjælp af rebranding, og nu overvejer han, hvordan han kan gøre det samme for Pandora, skriver Børsen. 

Pandoras aktier toppede i 2016 i kurs 1000, men nu handles den til omkring kurs 225 kr., og det er ikke tilfredsstillende, siger direktøren til Børsen og tilføjer, at han også ville være skuffet, hvis han var investor. 

Alexander Lacik vurderer, at der på få år er sket noget med Pandoras brand. 

- For ti år siden havde vi folk, der stod i kø foran vores butikker. Vi har stadigvæk kunder, men de står ikke i kø på samme måde, så der er noget ved Pandoras brand, der har ændret sig. Min vurdering er, at problemerne mere end noget andet er relateret til Pandoras brand, siger Alexander Lacik.

Han mener, at virksomheden begik en fejl, da den begyndte at afvige fra succesformularen med charms til armbånd, som forbrugerne selv kan sammensætte. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11