23948sdkhjf

Nyt Silvan-byggemarked giver plads til stort gør-det-selv outlet i Kolding

Silvans topmoderne butik i Sydbyen i Kolding er en af de nyeste i byggemarkedskæden, og derfor byder den på fuldt sortiment inden for hus og have, værktøj, maskiner, boligartikler og tilbehør.

Da det nye byggemarked slog dørene op, efterlod det en tom Silvan-butik på den gamle adresse Skovvangen 59 i Nordbyen.

Det har kæden udnyttet til at fylde den ellers tomme butik med et bredt udvalg af helt nye varer fra de 44 butikker rundt om i Danmark. Dertil kommer et kæmpe restmarked, hvor priserne er helt i bund med besparelser på op til 80 pct.

- De fleste danskere kan godt lide at gøre en god handel, og at dømme efter vores første åbningsdage i SilvanOutlet er koldingenserne bestemt ingen undtagelse. Priserne er sat meget lavt, og står man og mangler nyt til hus eller have, er der gode muligheder for at gøre et kup, siger regionschef Morten Lauridsen.

SilvanOutlet i Kolding er tiltænkt de hurtige gør-det-selv-folk. Planen er nemlig kun at holde outlet-byggemarkedet åbent et sted mellem 10 og 14 uger hen over sommeren - og kun fredag, lørdag og søndag fra 10 til 17.

- Vi har åbnet et funklende nyt byggemarked på Mosevej 1B, og det er selvfølgelig her, vi lægger størstedelen af kræfterne med 10 dedikerede medarbejdere og fuldt fokus på kundeservice, en stor Drive-in og Click & Collect. Det ligger optimalt i forhold til Sydbyen og Koldings opland, og området er strategisk vigtigt for os, fortæller Morten Lauridsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073