23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Circle K glemte at anmelde fusion og får millionbøde

Circle K betaler en bøde på seks millioner kroner fra Bagmandspolitiet, fordi det ikke har overholdt regler.

Benzinkæden Circle K har fået en bøde på seks millioner kroner af Bagmandspolitiet, fordi den ikke anmeldte en fusion til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2016.

Circle K overtog for tre år siden 72 Shell-tankstationer, og det skulle have været en tur forbi styrelsens bord. 

Det oplyser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en pressemeddelelse. 

- Som konkurrencemyndighed skal vi have mulighed for at gribe ind i større fusioner, så vi undgår, at forbrugere og andre virksomheder lider skade, hvis fusionen hæmmer konkurrencen, siger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, i en pressemeddelelse.

- Det er virksomhedernes eget ansvar at anmelde deres fusioner til os, og gør de det ikke, er det strafbart, siger han. 

Circle K har betalt bøden og slipper derfor for en retssag. 

Reglerne er, at en fusion skal anmeldes, hvis de to virksomheder tilsammen har en årlig omsætning på 900 millioner kroner i Danmark. Samtidig skal de hver især havde en årlig omsætning på mindst 100 millioner kroner. 

Kæden anmeldte efterfølgende fusionen til styrelsen. Den blev godkendt i oktober 2018.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094