23948sdkhjf

Online-shopping giver Nike større overskud end ventet

Producenten af sportstøj og -udstyr Nike fremviser i fjerde kvartal en lidt højere omsætning end ventet.

Flere kunder har handlet via Nikes hjemmeside og app i 2018, hvilket giver en større omsætning end ventet.

Det viser Nikes årsregnskab ifølge Reuters. 

Omsætningen for fjerde kvartal lander således på 10,2 milliarder dollar mod ventede 10,16 milliarder dollar. 10,2 milliarder dollar svarer til cirka 67 milliarder kroner.

For året omsatte Nike, som er verdens største producent af sportstøj, for 39,1 milliarder dollar - svarende til cirka 257 milliarder kroner. 

For den amerikanske producent af sportstøj og -udstyr er det gået godt i Kina. Væksten i Kina i fjerde kvartal er 16 procent højere end for et år siden. 

Også i Nordamerika voksede omsætningen - her med 7,5 procent i fjerde kvartal i forhold til for et år siden.

I Europa var salget på 2,46 milliarder dollar mod de ventede 2,48 milliarder dollar, og samlet faldt salget med 0,4 procent.

På bundlinjen endte overskuddet før skat på 1,24 milliarder dollar mod ventede 1,28 milliarder dollar.

Trods fremgang på flere punkter lever Nike ikke op til analytikeres forventninger til fjerde kvartal. Det skyldes, at firmaet har brugt store summer på reklamer og lancering af nye produkter.

For at øge efterspørgslen har Nike blandt andet samarbejdet med flere kendte personer. 

Derudover har man sat hastigheden op på udviklingen af populære Jordan-produkter, som blandt omfatter sneakers, og investeret mere i reklamer i forbindelse med store sportsbegivenheder. 

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11