23948sdkhjf

Købmænd: Organiserede tyverier er blevet et større problem

Se top 10 over de mest stjålne varer.

Flere og flere kunder oplever, når de handler ind, at de må en tur forbi kassen eller kiosken for at få udleveret låget til Nutella-glasset eller Nescafé-beholderen. 

Det sker fordi, det er blevet mere udbredt med organiserede tyverier begået af bandelignende grupper med henblik på videresalg, mener Claus Bøgelund Nielsen, der er vicedirektør for brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd.

Det skriver Aarhus Stiftstidende. 

Hos Salling Group bekræfter presseansvarlig Kasper Reggelsen, at der sker tyverier mod kæden, som tilsyneladende er begået af organiserede grupper. 

- Vi oplever desværre til tider organiserede tyverier af de klassiske ' kioskvarer' som Nescafé, chokolade, tyggegummi og Nutella. Der er ikke kun tale om teenagere, der putter et par pakker Stimorol ned i jakkelommen i ny og næ, men derimod systematiske og større tyverier, fortæller Kasper Reggelsen.

Claus Bøgelund Nielsen vurderer, at kriminaliteten mod butikkerne begyndte at ændre karakter for omkring fem år siden. 

Her er de 10 mest stjålne varegrupper:

  1. Marabou-chokolade
  2. Nescafé
  3. Oksekød
  4. Barberblade
  5. Red Bull
  6. Nutella
  7. Kosmetik
  8. Vaniljestænger
  9. Elektronik og gadgets
  10. Tøj og nonfood

Kilde: Coop og Aarhus Stiftstidende 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093