23948sdkhjf

Medie: Nets vil sælge Betalingsservice

Ifølge Børsen er Nets på udkig efter købere til Betalingsservice, der vil indbringe et stort milliardbeløb.

Betalingsselskabet Nets overvejer angiveligt at sælge et vigtigt forrretningsben fra.

Børsen fortæller med henvisning til flere af hinanden uafhængige kilder, at det tidligere børsnoterede selskab har allieret sig med storbanken Credit Suisse i et forsøg på at finde interesserede købere til dele af virksomhedens forretning, herunder Betalingsservice. 

Betalingsservice, der har automatiseret betaling af tilbagevendende regninger, skønnes at kunne indbringe "et større etcifret milliardbeløb".

Kristian Thure Sørensen, der er partner i rådgivningsvirksomheden Norfico, mener at opgaven for Nets bliver at forklare en mulig køber, hvorfor lige præcis Betalingsservice er bedst rustet til at klare den øgede konkurrence på markedet for betalingsløsninger. 

- Den største risiko for Betalingsservice er, at alternativerne bliver stærke nok, siger han med henvisning til MobilePay og P27, som er seks storbankers forsøg på at erobre markedsandele.

Nets selv vil ikke fortælle, hvorvidt man er færd med at sælge et af sine største forretningsben fra. 

- Såfremt der er dialoger, som fører til noget konkret, vil vi informere herom, og vi har ingen yderligere kommentarer, siger pressechef Søren Winge til Børsen.

Betalingsservice benyttes af 90 procent af husholdningerne i Danmark og Norge.

Nets, der også står bag dankortet og NemID, var tidligere ejet af bankerne i fællesskab.

Selskabet blev børsnoteret i september 2016. Mindre end to år senere - i februar sidste år - blev det afnoteret det igen, da en gruppe investorer med den amerikanske kapitalfond Hellman og Friedman betalte 33 milliarder kroner for det.

/ritzau/

Læs mere om: Nets
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094