23948sdkhjf

Madmarked i Odense går konkurs og lukker

Under to år efter Arkaden Street Food åbnede i Odense, drejer madmarkedet nøglen om.

Madmarkedet Arkaden Food Market i centrum af Odense er gået konkurs og lukker derfor. Det skriver markedet på sin Facebook-side.

- Det er med en klump i halsen og stor beklagelse, at vi må sende denne meddelelse ud. Arkaden Food Market har været nødsaget til per dags dato at begære sig konkurs og vil derfor være lukket, skriver madmarkedet.

- Vi er rigtig kede af situationen, men måtte desværre erkende, at det ikke længere var muligt for os at drive forretningen videre - trods ihærdigt forsøg og forskellige redningsplaner.

Madmarkedet har hørt hjemme i og fået sit navn fra bygningen, der hedder Arkaden. Her har tidligere været diskoteker, men i 2017 blev det genåbnet som et madmarked.

Ifølge Arkaden Street Foods hjemmeside har det været hjem for 16 spisesteder og tre barer.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156