23948sdkhjf

3 nye profiler til B&O’s bestyrelse

Direktører fra Microsoft og Swarovski skal styrke den danske elektronikproducent

Når B&O senere på måneden slår dørene op til året generalforsamling er tre nye bestyrelsesmedlemmer indstillet til valg. Det oplyser selskabet onsdag i en meddelelse til fondsbørsen.

Det drejer sig om finske Tuula Rytilä, indiske Joan Ng Pi O og taiwanesiske M. Claire Chung. De tre er indstillet af bestyrelsen, efter bestyrelsesmedlemmerne Majken Schultz, Albert Bensoussan og Kai Lap Tong har meddelt, at de ikke stiller op til genvalg.

Tuulia Rytilä er Corporate Vice President hos Microsoft i Seattle, og hun vil ifølge B&O bidrage med indgående viden om produktmarkedsføring.

Joan Ng Pi O er Executive Vice President i Swarovski, hvor hun har været ansat i næsten 30 år. I meddelelsen skriver B&O, at Joan Ng Pi O vil bidrage med omfattende viden inden for salg, marketing, omnichannel-detailhandel og product management af mærkevarer.

Sidste tilføjelse til bestyrelsen er M. Claire Chung, som er General Manager i Kina for netbutikken Yoox-Net-A-Porter Group, og som de seneste 10 år har fokuseret på e-handel, herunder i særdeleshed på skillelinjen mellem teknologi og handel. 

Bestyrelsen er tilfreds med at have fundet tre stærke, internationale kandidater, der har de rette kompetencer og erfaringer til at bidrage til bestyrelsens fortsatte arbejde med at støtte Bang & Olufsen i sin vision om at blive verdens mest eftertragtede audio brand, skriver B&O i meddelelsen.

Valget til bestyrelsen foregår på selskabets generalforsamling den 21. august.

Læs mere om: B&O
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093