23948sdkhjf

Landbruget betalte for rapport, som nedtonede oksekøds klimabelastning

| Af Redaktionen | Tip redaktionen om en historie

Landbrug & Fødevarer har skaffet penge til forskningsrapport, der udråber øl, kaffe og slik til klimasyndere

"Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød".

Læs også: Pioner får fornem pris for at sætte tal på madspild

Det overraskende budskab kunne man torsdag læse i en overskrift på DR’s hjemmeside.

Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudie fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning hele vejen fra produktion til slagteri, distribution, opbevaring og tilberedning.

Men det er ikke retvisende, lyder det nu fra flere eksperter, skriver Information. Der er nemlig en række problemer med både rapporten og den måde, den er blevet udlagt på. Dertil kommer, at medierne ikke har nævnt, at rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at "styrke oksekødssektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne", og at landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.

I rapporten har forskerne lagt den samlede klimabelastning fra øl, vin, slik, kaffe, te, sodavand og andre søde sager sammen i én kategori. Ifølge forskerne udgør denne pulje af "nydelsesmidler" 28 pct. af den samlede klimabelastning fra danskernes fødevareforbrug. Det sammenholder forskerne efterfølgende med ét enkelt kødprodukt, nemlig danskproduceret oksekød, der ifølge rapporten står for mellem 11 og 15 pct. af klimabelastningen fra danskernes forbrug af mad og drikke.

Læs også: Aldi vinder Landbrug & Fødevarers mejeripris i kategorien discount

- Jeg tror, enhver vil kunne se, at det er en underlig sammenligning, siger Katherine Richardson, som er professor og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan.

Rapportens pointe om, at oksekød ikke er den eneste fødevare med klimabelastning er sådan set fin, understreger hun over for Information.

- Det er godt at være klar over det. Men man kan ikke lave en lige linje, hvor man rangerer en enkelthed over for en hel kategori, siger Katherine Richardson.

Hun får opbakning fra Michael Minter, som er leder af fødevareprogrammet hos den grønne tænketank Concito.

Læs også: - Smag er stadig vigtigst, når vi vælger fødevarer

- Det er lidt underligt at pulje så mange produkter og så stille det over for ét produkt i den animalske afdeling. Du kunne også have stillet det over for samtlige animalske produkter inklusive mejeriprodukter, hvor belastningen så vil være langt højere, siger han til Information.

Det er "uheldigt, at der kommer fejlinformation ud på den her måde", mener Jannick Schmidt, der er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

Ikke bare er DR’s artikel strammet mere, end rapporten kan bære. Selve rapporten fra Aarhus Universitet har også en række metodiske problemer, mener han.

- Jeg har ikke nogen grund til at tro, at det skulle være bevidst. Men fællestrækket for de her metodiske problemer er, at produktionen af især oksekød ser pænere ud, end det ellers ville, siger han.

Læs også: Menybutikker laver hattrick ved prisuddeling

Både Jannick Schmidt og Michael Minter hæfter sig ved, at rapporten ikke medregner den såkaldt indirekte arealanvendelse i det samlede regnskab for kødets klimabelastning. Indirekte arealanvendelse er en betegnelse for den øgede udledning af drivhusgasser, der følger af, at et naturområde bliver omlagt til landbrug, fordi efterspørgslen på eksempelvis oksekød stiger.

- Det er ikke regnet med her, selv om det udgør omkring 50 pct. af fødevarers miljøpåvirkning, siger Jannick Schmidt.

Når rapporten kommer frem til, at oksekød har en relativt lav klimabelastning, skyldes det også, at forskerne tager udgangspunkt i, at størstedelen af det danskproducerede oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen. Derfor fordeler de den enkelte kos udledning af drivhusgasser på både de liter mælk, den producerer, og de kilo kød, den til sidst ender med at levere. Men rapporten mangler at tage højde for, at der også er en dynamik den anden vej, siger Jannick Schmidt.

Netop fordi det meste danske oksekød er et biprodukt af mælkeproduktionen, har det ikke umiddelbart nogen betydning for antallet af malkekvæg, hvis folk spiser mere kød. Derimod vil det medføre flere kødkvæg, der ikke er et biprodukt og har et større klimaaftryk, pointerer han.

Læs også: Økologisk minifestival indtager Tivoli

- Hvis du køber en bøf ekstra eller mindre nede i køledisken, så er det i sidste ende kødkvægsproducenterne i Australien, USA, Brasilien og Argentina, du kan påvirke – ikke biproduktet fra den danske mælkeproduktion. Alligevel fokuserer den her rapport på biproduktet, siger Jannick Schmidt.

- Det svarer til, at du har lavet et studie om søm, men er kommet til at fokusere på skruer.

Ifølge Lisbeth Mogensen, som er medforfatter til rapporten og lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har formålet aldrig været at sammenligne klimabelastningen fra oksekød med slik, kaffe, sodavand og så videre. Et af rapportens budskaber er, at man kan reducere klimabelastningen fra indtaget af mad og drikke ved at skære i forbruget af sukker og søde sager, fordi "det ikke bidrager med næringsstoffer".

- Men direkte at sammenligne det med oksekød, det giver selvfølgelig ikke mening, medgiver Lisbeth Mogensen over for Information.

– Så det er pressen, der har fremstillet rapportens konklusioner misvisende?

- Det er ikke vores formål med rapporten, det som de har lagt frem. Det er DR, der har lavet den overskrift.

– Flere kritiserer, at I undervurderer klimaaftrykket fra oksekød, når I ikke regner arealanvendelse med. Hvorfor gør I ikke det?

- Det kan du sige. Vi har set på den direkte kæde fra produktion til forbrug. Og så er der klimaaftrykket fra arealforbruget. Det ville du bare kunne lægge til vores opgørelse. Man bør dog nævne, at der endnu ikke er en metode til at medtage klimabidrag fra arealanvendelse, som der er enighed om.

Én ting er kritikken af selve rapportens metode og den efterfølgende mediedækning. Noget andet er, hvem der står bag projektet.

Det er normal praksis, at eksterne interessenter hjælper med at finansiere og styrke arbejdet med forskningsrapporter. Men Katherine Richardson sætter spørgsmålstegn ved, at der kun er én interessegruppe repræsenteret i styregruppen – nemlig landbrugets og kødbranchens.

- Jeg ville have været mere glad, hvis der var nogle ikkeforskere med, som ikke repræsenterede kødbranchen – for eksempel Danmarks Naturfredningsforening. Dermed ikke sagt, at der nødvendigvis er sket noget, der ikke burde ske. Men alt andet lige ville det have styrket troværdigheden, siger Katherine Richardson.

Lisbeth Mogensen, som er lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten, afviser, at landbrugets interesseorganisation har påvirket forskernes arbejde med rapporten.

- Det har de ikke haft indflydelse på, siger hun og forklarer, at Landbrug & Fødevarer som projektledere har været med til at formulere forskernes opgave. Men "selve udførelsen er kun foretaget af Aarhus Universitet og DTU", siger Lisbeth Mogensen.

Michael Minter fra den grønne tænketank Concito er kritisk over for den mediedækning, rapporten har givet anledning til. Han understreger, at det selvfølgelig er "fair" og "relevant" at påpege, at nydelsesmidler har et klimaaftryk.

- Men man skal være forsigtig med, hvordan man præsenterer konklusionen, når man puljer så mange produkter. Og lige netop når du kigger på slik, som DR har valgt at fokusere på, er det virkelig småting i det store billede, siger han.

Klimabelastningen per kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen per kilo oksekød, påpeger Michael Minter. Blandt andet derfor mener han, at DR "strammer konklusionerne helt urimeligt".

Mads Vesterby Damm, der er redaktionschef for dr.dk og Radioavisen, medgiver, at man "altid vil kunne finde noget, der er højere", hvis man lægger tilstrækkeligt mange ting sammen. Ikke desto mindre fastholder han, at der er tale om en journalistisk relevant historie.

- Oksekødsforbruget har fyldt meget i den løbende klimadiskussion, hvilket formodentlig er helt på sin plads. Jeg synes, det her er interessant, fordi det skaber et fokus på, at der er andre ting, som danskerne forbruger i stor stil, som faktisk også har en belastning på klimaet, siger han.

Mandag ved 14-tiden opdaterede DR sin artikel med en ny overskrift og tilføjede oplysningen om, at rapporten er støttet af Kvægafgiftsfonden med hjælp fra Landbrug & Fødevarer og Danish Crown.

- Jeg tror, at vi i fremtiden skal være mere påpasselige med klart at deklarere, hvor oplysninger kommer fra, særligt når det kommer til klima og en række andre områder, hvor befolkningen måske er delt, siger Mads Vesterby Damm.

Originalartikel: https://www.information.dk/indland/2019/08/landbruget-betalte-rapport-gjorde-oel-kaffe-slik-stoerre-klimasyndere-oksekoed

Hold dig opdateret med RetailNews
Kommentarer (0)
Forsiden lige nu

Sukkerfri drikke får Cola-regnskab til at bruse over forventning

Europas bedste whisky er kåret - og den er nordjysk

Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig

150.000 danske skoleelever går i køkkenet for klimaet

Coop vil gøre børn til klima-ambassadører og bedre til at lave mad end deres forældre.

Måling: 72 procent af de unge vil spise mindre kød

Nu skal Danmarks bedste gårdbutik kåres

Lokale fødevarer er en stor forbrugstrend, og nu vil app'en Goforlocal kåre årets bedste gårdbutik.

Nyhedsbrev

Fremtidsforsker: Kød forsvinder ikke helt fra middagsbordene

Trods faldende salg af fersk kød vil bøfferne ifølge fremtidsforsker stadig have en plads på tallerknerne.

1

Salling Group ligger i bunden på service og tillid

En storstilet imagekampagne har ikke båret frugt, og Føtex, Bilka og Netto ligger alle under middel i nyt brancheindeks.

1

Ekspert: Føtex skal passe på troværdigheden

Antallet af bettingreklamer er næsten tredoblet på syv år

Center for Ludomani ønsker forbud i stil med reklamer for alkohol og tobak.

Supermarkeder sælger mindre kød og mere plantefars

Trump spænder ben for Thises populære Vesterhavsost

Pizzakæde lukkede i Danmark: Nu står flere lande for tur

1

Driftsdirektør forlader Netto: Pressechef afviser konspiration

46 mejerier kontrolleres efter beslaglæggelse af 400 paller mælkepulver

Ordnede forhold på vej til madbude

3F og Dansk Erhverv er på trapperne med den første overenskomst for bude, der bringer mad ud.

Coop vil samle 1,8 million danskere om en grøn fremtid

Orkla satser på nye investeringer og ændrer i topledelsen

Fuld mand smed stor sten efter Netto-vagt

Mandag formiddag gik fuld 32-årig mand amok uden for Netto-butik i Odense.

Øl, honning, marmelade og gin: Producenter elsker adgang til specifikt logo

Holstebro: To Matas-butikker bliver slået sammen

Tag med et kig ind i fremtiden: Sådan skal vi spise

Kæmpe koncerner sværger plast-ed

Efter år med en kæp i hjulet: Bøf-chef vil vende minus til plus

SodaStream vil spare miljøet for 67 milliarder plastikflasker

1

Mand stjal nødder i Netto

Mille Food fyrer ledelsen

Carlsbergs papirflaske har et indre af plast

Dansk ingrediensgigant vokser - men ser mørke skyer på himlen

Netto åbner butik i Sønderborg

Carlsberg får ny kommerciel direktør

Irma-kunder samles til samtale om klimaet

Naturli’ viser verden nyudviklet ærteprotein

Røvere truer tankpasser til at udlevere penge og smøger

Deli Drengene-pølser tilbagekaldt efter fund af listeria

Udenrigsminister: USA's handelsangreb skader dansk handel

Se alle Medlemmernes egne nyheder

Deltag i konferencen ‘Reliability strategy and tools’

Find den rigtige balance i din jobsøgning

Har du styr på dit GTIN-varenummer?

Bliv klar til Halloween med gratis skabeloner fra Avery!

VKST i front for landbrugets CO2 kamp med nyt solcelleanlæg

Formiddagsevent:Effektiv samhandel ml. kunder & leverandører

UT 20U-14 Fstr/Fbrc Sort/Blp

Støb fundamentet for succes med en tryg, planlagt overgang fra projekt til drift

PALOMAT® 5 – stabling og nedstabling af 1-5 paller

Papkasser i alle størrelser

Resultatorienterede og værdiskabende løsninger i pakkeriet

Den industrielle kontor pendel

Spar mange penge på CTcoin bonruller

Gaveindpakning: 3 gode råd kædekontoret bør overveje

Se videoen og se hvordan du nemt undgår tyveri

UDSALG: PALOMAT® 5 til stabling og nedstabling af 1-5 paller

BRUG FOR AT BLIVE VÆRDSAT? - bliv kunde hos os

Tre ting du skal overveje, når du skifter til solceller

Emballagekatalog til julen 2019 – den bæredygtige jul

BRØNDSHOLM´S EFTERÅR/VINTER brochure for 2019 er på gaden

Gerflor Acoustic Plus 19 dB. Forbedret produkt - større fleksibilitet

Synlighed - Synlighed - Synlighed

Bedside-scanning kræver kulturændring

Oprydningssalg. Gadeskilte med stor rabat.

Danish Retail Award 2019

Send til en kollega

0.18