23948sdkhjf

Dårligt nyt: Juletræspriser for i år presser producenterne

I disse uger handles størsteparten af de danske juletræer, og prisen ser alt at dømme ud til at blive på samme, lave niveau som sidste år. 

Selvom det er dejligt for de, der skal have et pyntet træ i stuen til jul, er det ikke godt nyt for producenterne. Selv efter fald på juletræspriser i de sidste syv år, ser prisen på juletræer ikke ud til at stige. Det skriver landbrugsavisen.dk. 

Bedre kvalitet til samme pris
-Der er lidt forskellige meldinger om de priser, der er indgået i år. Nogle handler er indgået på sidste års niveau. Men jeg hører også om opkøbere, der forventer, at prisen enten skal falde eller kræver at få træer af bedre kvalitet end sidste år, men til samme pris som sidste år og dermed kræver at få mere kvalitet for pengene, siger Henning Post, der er konstitueret direktør i Skovdyrkernes eksportselskab Green Product til landbrugsavisen.dk

Han håber, at de kan fastholde prisen, men frygter, at der kommer et lille prisfald. Prisen på juletræer forhandles hos producenterne i disse uger. 

Danmark eksporterer lige knap 10 mio. juletræer om året. Værdien af eksporten er ikke gjort op for 2018, men i 2017 rundede værdien af eksporten lige godt 900 mio. kr. oplyser Danske Juletræer, der er juletræsproducenternes brancheforening.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113