23948sdkhjf

Bagermestre får ny direktør

Det bliver 45-årige Michael Kjær Pedersen, som 1. oktober sætter sig i den ledige direktørstol hos Bager- og Konditormestre i Danmark. BKD.

Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Erhvervs afdeling for arbejdsmarked, uddannelse og forskning, hvor han blandt andet har rådgivet flere af BKDs medlemmer på uddannelsesområdet.

- Vi glæder os meget til at byde velkommen til Michael Kjær Pedersen hos os i BKD. Det er min, og bestyrelsens, helt klare opfattelse at han kan udvikle og styrke vores organisation og dermed branchen gennem de næste mange år frem, siger formand for BKD John Jønsson i en pressemeddelelse.

Selv siger den kommende administrerende direktør:

- Jeg håber at kunne gøre mit til, at medlemmerne kan koncentrere sig om at skabe mest mulig vækst i deres virksomheder ved at løfte nogle af de mange administrative byrder og regler væk fra deres arbejdsbord.

Brancheorganisation for de danske bager- og konditormestre repræsenterer knap 400 medlemmer med sammenlagt 700 bageriudsalg, der årligt omsætter for op mod fire milliarder kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109