23948sdkhjf

Danskerne køber elektronik for milliarder

Salget af fladskærme falder, men andre kategorier er i kraftig vækst.

Danskerne er vilde med at købe nye husholdningsapparater som køkkenudstyr og hvidevarer. 

Og også salget af store smartphones, hovedtelefoner og intelligente ure er på vej i vejret. 

Til gengæld er danskernes lyst til fladskærme kølet af, og salget er faktisk faldende inden for den kategori. 

Det skriver Berlingske, der desuden kan fortælle, at der siden årsskiftet er blevet solgt elektronik i Danmark for 13,5 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 5,5 pct. på et år. 

Det er især store og små husholdningsapparater, der storsælger, som for eksempel foodprocessorer, robotstøvsugere, ovne, tørretumblere og køleskabe. 

Salget af vaskemaskiner er til gengæld gået en smule tilbage. 

Salget af bærbare gamercomputere er ikke så stort, som det har været, men til gengæld sælger andre bærbare stort kombineret med skærme specielt til spil. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16