23948sdkhjf

Fra fodboldtræner til chefstilling i Ikea

Christian Mourux Pedersen er ny kommunikationsansvarlig i Ikea, det skriver finans.dk. 

Han skal, ifølge avisen, være med til at dyrke fortællingen om, at koncernen er i gang med at forny sig og at Ikea forsøger at være relevant og attraktiv for mennesker, der går op i miljøet. 

- Folk bør vide, at vi i 2030 forventer, at 100 pct. af vores sortiment består af enten fornybare eller genanvendte materialer. Folk bør ligeledes vide, at Ikea søger tættere ind mod byerne, så vi fremover kun er en cykeltur væk, siger han til finans.dk.

Er hentet internt
Ikea er ikke fremmed for den nye country corporate communication manager, der er hans nye officielle titel. Han bliver desuden talsperson for Ikea Danmark. 

Christian Mourux Pedersen har arbejdet i Ikea siden 2014, senest som global campaign manager. Tidligere har han stået for udvikling af et verdensomspændende koncept for Ikeas ca. 160.000 ansatte, fordelt på omkring 30 forskellige markeder.

Han har en baggrund som assistenttræner for et ungdomshold i fodboldklubben Brøndby IF., noget han mener, har gavnet hans karriere. Han er i dag sportschef for Hørsholm-Usserød Idrætsklub. 

Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11