23948sdkhjf

Ny direktør skrotter pyntepude-strategi i Silvan

Topchef i Silvan tager opgør med forgængerens strategi

Silvan dropper nu den strategi, der skulle få byggekæden tilbage på sporet efter millionunderskud. 

Sidste år sagde Jesper Lien, tidligere topchef til Finans, at Silvan skulle være "et rigtigt byggemarked igen, men med et feminint twist.

Men den nye topchef, tyske Jan Becker, siger til Dagbladet Børsen, at Silvan har bevæget sig for langt i en forkert retning.

- Man kommer fra at være et rigtigt byggemarked, og så går man over til det feminine og pyntepuder. Det er lidt for meget af alting. Et rigtigt byggemarked lyder for mig som nogle fyre, der er semiprofessionelle, og som bygger halvdelen af deres hjem selv, siger Jan Becker.

Han fortæller videre, at Silvan fremover skal fokusere på at sælge traditionelle gør-det-selv-produkter.

Jan Becker er også partner i kapitalfonden Aurelius, der har ejet Silvan siden 2017.

Selskabet har præsteret et underskud på 57 mio. kr. de seneste to regnskabsår. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094