23948sdkhjf

Andele i ny Esbjerg-Netto solgt på rekordtid

Lokal investor nåede at komme på i sidste øjeblik.

En god Netto-butik med den rigtige placering kan være en rigtig god investering.

I hvert fald var der rift om at blive medejer af den nye Nettobutik i Teglværkskvarteret i Esbjerg, hvor de 10 udbudte andele blev revet væk på under én dag. 

Det fortæller JydskeVestkysten Esbjerg. 

Det er Det Faglige Hus, der står bag opførelsen af den nye butik, men ejerskabet skal overføres til et nyt kommanditselskab, der skal stå for udlejningen. 

Selskabet udbød forretningen for i alt 30 millioner kroner fordelt over 10 andele med et indskud på 974.000 kroner per andel samt en hæftelsessum på 250.000 kroner per andel.

- Det er gået forrygende hurtigt, og da et par investorer har købt flere andele, er ejerskabet nu fordelt på otte investorer. Halvdelen af dem har tidligere medvirket i investerings-projekter hos, mens resten er nye investorer. Heriblandt er der en enkelt esbjergenser, som lige præcis nåede at komme med, fortæller Martin Kibsgaard Jensen fra Blue Capital i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094