23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk køkkenkæde åbner tredje butik på et år i Norge

I løbet af det seneste år har Svane Køkkenet Norge udvidet med tre butikker, så det samlede antal nu bliver på ni butikker. 

Tidligere på året åbnede kæden to konceptbutikker i henholdsvis Trondheim og Drammen, og tidligt i 2020 kommer turen så til Ålesund, hvor en ny butik forventes at åbne. 

- Både butikken i Trondheim og Drammen har forholdsvis hurtigt fået godt fat i de lokale køkkenmarkeder, og det motiverer naturligvis til at fortsætte den planlagte markedsudbygning i Norge, siger kædechef Torben Nielsen i en pressemeddelelse om butiksåbningen. 

Åbningen i Ålesund er led i Svane-kædens strategi om at blive en landsdækkende køkkenkæde med 15-18 butikker på det norske marked.  

13 års køkkenerfaring

- Det er lykkedes os at få en dygtig og erfaren butikschef med ombord som forhandler, og vi ser frem til at etablere os i et vækstområde som Ålesund med et stort potentiale for dansk køkkendesign, fortæller Torben Nielsen. 

Kædechefen henviser her til Tord Lejon, er bliver Svane Køkkenets kommende forhandler i Ålesund. Han har 13 års erfaring fra køkkenbranchen med sig. To gange tidligere har han haft ansvaret for etablering og opbygning af køkkenbutikker for andre ejere i lokalområdet. 

Den knap 400 kvm store konceptbutik indrettes med køkken- og baddesigns i samarbejde med Svane Køkkenets design- og konceptansvarlige, arkitekt MAA, Rolf Birk. Butikken forventes at være klar til åbning medio februar 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125