23948sdkhjf

Stark popper op i Carlsberg Byen

Der er gang i byggeriet i Carlsberg Byen på femte år, og det forventes at fortsætte fire-fem år endnu. I dag åbner Stark derfor en helt ny pop-up forretning på den gamle bryggerigrund, hvor fagfolk står klar til at servicere de mange håndværkere.

Åbningen kommer de næsten 900 håndværkere til gode, der har deres daglige gang i Carlsberg Byen, hvor der er fuld fart på opførelsen af nye boliger. I Stark er man glad for at komme tættere på de travle håndværkere og have mulighed for at hjælpe dem hurtigere og mere effektivt, fortæller Peter Højstrup, der er daglig leder af den nye pop-up i Carlsberg Byen.

– I Stark arbejder vi målrettet på at minimere vores kunders ventetid og hjælpe dem til en mere effektiv arbejdsdag. I stedet for at håndværkerne skal komme til os, kommer vi nu til dem. Vi ved, at det både kræver tid og penge, hvis en håndværker skal ud og hente nyt værktøj eller nye byggematerialer i forstæderne, så det giver god mening at åbne her, siger Peter Højstrup.

Værktøj on demand
Den nyåbnede butik er mindre end Starks øvrige byggecentre og vil ikke have det fulde sortiment. Har pop-up butikken ikke lige det, håndværkeren står og mangler, er der indgået aftale med Stark City om at skaffe præcis det, håndværkerne står og mangler inden for blot en time.

Det er ikke første gang, at Stark åbner en pop-up butik. Kæden har tidligere åbnet butikker i både Skejby og Herning med succes. Men en ny åbning kræver byggeprojekter af en vis volumen, og det må man sige byggerierne i Carlsberg Byen lever op til.

I 2020 forventes at være op mod 2000 håndværkere i Københavns nye kvarter, fortæller Peter Højstrup, der ser frem til at byde håndværkere velkomne i den midlertidige butik.

– Vi håber og tror selvfølgelig på, at butikken bliver en succes. Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra håndværkerne herude, men der skal selvfølgelig også gang i salget og nogle større ordrer hjem, før det kan svare sig. Men vi ønsker at blive liggende her indtil byggeaktiviteterne aftager, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096