23948sdkhjf

Strategi: RO’S Torv vinder pris for at tænke innovativt

RO’s Torv kan nu kalde sig Danmarks mest nytænkende shoppingcenter.

Under sidste uges NCSC Denmark Awards 2019 vandt RO’s Torv prisen for Danmarks Bedste Innovation i et shoppingcenter.

At turde skille sig ud, tage et socialt ansvar og gå nye veje for at skabe unikke oplevelser for kunderne er langtfra en selvfølge i et shoppingcenter. Men RO’s Torv har gjort netop dét, og derfor blev centret i Roskilde tildelt prisen for Bedste Innovation ved årets gallashow, hvor landets bedste shoppingcentre blev hyldet.

Det fortæller centret i en pressemeddelelse. 

- Det er en blåstempling af den strategi, vi arbejder efter hver dag, og derfor også en team effort. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er et marketingstunt eller blot en kampagne. Dette er en bevægelse, og kun gennem vores handlinger og meningsfulde samarbejder, er vi i stand til at rykke os, fortælller en stolt centerchef, Lisbeth Wilstrup. 

- Vi vil gerne bruge vores platform og vores center til noget andet end bare shopping. For når næsten 4 millioner mennesker vælger at bruge deres kostbare tid under vores tag, så er det kun på sin plads, at vi tager et kulturelt og socialt medansvar for det samfund, vi har fået lov til at være en del af, tilføjer hun. 

RO's Torv har som målsætning hvert år at have som minimum 5 koncepter, events eller kampagner, som bringer folk sammen, styrker fællesskabet og får folk til at interagere med hinanden.

Eksempler kunne være centrets AOF-foredrag, undervisning og uddannelse af personale og kunder, rytmikundervisning til kommunens dagsinstitutioner og dagplejere og babyrytmik for mødre og fædre med småbørn – begge dele i samarbejde med den lokale musikskole.

Derudover har centret også fællesspisning i samarbejde med lokalforeningen Ventilen, som står for at bekæmpe ensomhed, og hver måned udstiller månedens kunstner.

Senest arrangerede centret Fællesskabsløbet, som skal skabe opmærksomhed omkring problemet med ensomhed blandt unge i Danmark, og som i år løb af stablen for første gang. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079