23948sdkhjf

Tvis klar til at indtage Holbæk

Åbningsdagen er på plads, og de sidste detaljer er ved at være klar. Ikke desto mindre arbejdes der hårdt i disse dage for at sikre, at den nye butik står helt klar til de midtsjællandske køkkenkunder, når Tvis Holbæk slår dørene op til Grand Opening i weekenden den 16.-17. november.

Lone Struer og Jacob Staal, indehaverne af den kommende Tvis Køkkener Holbæk, glæder sig til det nye kapitel. De kommer med stor erfaring fra køkkenbranchen og har et klart mål om, hvad kunderne skal kunne forvente i deres forretning:

– Vores mål har været at skabe en inspirerende butik i de her smukke omgivelser, og vi synes virkelig, at det er lykkedes. Vi har et stort ønske om at levere danske kvalitetsprodukter og personlig, nærværende service – og det kan vi som Tvis-forhandlere, fortæller Lone Struer, den ene af de to indehavere.

Kædechef for Tvis Køkkener, Per Sander, glæder sig også over den unikke placering i Holbæks bymidte.

– Det er et helt bevidst valg at åbne butikken i Holbæk midtby, så vi kan bidrage til endnu mere liv i centrum – og så klæder omgivelserne og de flotte udstillingerne hinanden rigtig godt, udtaler kædechefen.

Indehaverparret Lone Struer og Jacob Staal byder velkommen til åbningsreception for alle fredag den 15. november, hvor blandt andre leverandører, samarbejdspartnere og venner af huset er inviteret, inden det lørdag og søndag går løs med Grand Opening.

Indehaverne ser frem til at byde de første kunder velkommen i butikken i Kanalstræde 6, der dog i en periode vil være dækket af stilladser, mens bygningens ydre undergår renovering.

– Vores døre er stadig åbne til butikken fra den 15. november, selvom der arbejdes udenfor, men vi glæder os selvfølgelig til, at facaden står færdigt, lyder det fra Jacob Staal.

Tvis Køkkener Holbæk forhandler køkken-, bad- og garderobeløsninger fra Danmarks ældste køkkenfabrik. Tvis Køkkener har produceret køkkener siden 1952 på egne fabrikker i Tvis i Vestjylland. Med butikken i Holbæk er køkkenkæden oppe på 26 danske forhandlere fordelt i hele landet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094