23948sdkhjf

Stor opbakning til ny citybutik: 1.000 stod i kø ved åbning

På trods af en kommende Black Friday, der inviterer købere til indkøbsfest, strømmede kunderne til åbningen af en ny elektronikforretning i Indre København.

Power åbnede dørene til den nye butik lørdag, hvor omkring 1.000 kunder stod klar ved åbningen kl. 7.

Mere end 9.000 kunder havde kl. 14 handlet elektronik og hvidevarer for omkring 8 mio. kr.

- Selv om Black Friday er lige om hjørnet, så strømmer det til med tusindvis af kunder fra hele København. Det bekræfter kun, at der mangler muligheder for at købe elektronik- og hvidevarer til skarpe priser her i byen. Er tilbuddene gode nok, så kommer kunderne også – og det gør de i dag, siger Jesper Boysen, adm. direktør hos Power i en pressemeddelelse. 

Butikken er indrettet som en city-butik, hvilket indebærer at indretningen er anderledes end de almindelige Power-butikker og sortimentet er tilpasset byen, hvor der er fokus på tilbehør og bærbar lyd.

- Vi introducerer i dag en helt ny type af elektronikbutik. Kunderne kan nu hurtigere orientere sig i vores brede udvalg af produkter og hurtigere komme gennem butikken. Det betyder også, at ventetiden i dagens kø er lav, så vi forventer, at der fortsat er tusindvis af københavnere, som lægger vejen forbi vores åbningsfest frem til lukketid kl. 22, siger Jesper Boysen. 

Åbningen af butikken – der ligger ved Vesterport st. – betyder, at Power nu har 17 danske butikker.

Det norskejede selskab havde ifølge Berlingske Business i 2018 et underskud på bundlinjen på 7,6 mio. kr. men en positiv primær drift på 23 mio. kr.

Overskuddet er det første i en årrække og kommer efter en justering af udvidelsesplanerne samt en kapitalindsprøjtning, da Power i årene 2013-2017 led et samlet tab på omkring en halv mia. kr.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188